logo

Tetra

Dansk Beredskabskommunikations terminaler til brug i SINE-systemet er baseret på Motorolas Tetra-teknologi. Tetra er en forkortelse for Terrestrial Trunked Radio, og denne teknologi sikrer, at systemet selv finder en ledig radiofrekvens til beredskabets samtaler. Dette betyder blandt andet, at livsvigtige opkald automatisk bliver prioriteret med indsatslederens tryk på radioknappen, eller en brugers tryk på nødknappen, og der er sikret en ledig frekvens, som beredskaberne kan benytte. I dag kan beredskabets kommunikation risikere at blive blokeret, hvis for eksempel mobilnettet går ned.

Tetra er med andre ord fleksibel, sikker mobil kommunikation, der giver mulighed for blandt andet:

• Kommunikation på tværs af beredskaberne – fx kan politiet tale sammen med ambulancerne og brandvæsenerne
• Gruppeopkald og almindelige individuelle opkald – fx kan en indsatsleder ved politiet ringe til hele sit team på én gang
• Prioritering af opkald – de vigtigste opkald kommer altid igennem, da indsatslederen kan give forrang til særlige opkald
• Nødopkald – de livsvigtige opkald kommer altid igennem
• Sikring mod aflytning – giver brugerne øget sikkerhed
• Dataoverførsel via IP teknologi – fx bliver data omkring et alarmopkald som opkaldstid og ulykkested overført direkte til rapport
• Overblik over mandskabets position via GPS – overblik over, hvor hver enkelt mand opholder sig
• Alarmkald
• God lydkvalitet – mulighed for at eliminere baggrundsstøj

Med Tetra får professionelle radiobrugere således en digital teknologi, der samler den mobile kommunikation på én platform.

Selve Tetra er en standard for digital radiokommunikation ligesom eksempelvis GSM. Det er den europæiske standardiseringsorganisation for telekommunikation, ETSI (European Telecommunication Standards Institute), der har defineret standarden. Tetra er en udbredt teknologi i store dele af verden. Tetra-teknologien i SINE-nettet er baseret på Motorolas egenudviklede Tetra-teknologi – en teknologi, som opfylder standarden, og som Motorola har leveret til nød- og redningsberedskaber i Norge, Holland, Portugal, England, Østrig og flere andre lande.

Motorola har yderligere 5.000 kommunikationssystemer i drift verden over, flere end 1.000 kontrakter på digitale radioleverancer i 65 lande og hertil tilknyttet over 20 millioner brugere.
Det system, som nu bliver indført i Danmark, er derfor velafprøvet og sikkert.

Nye muligheder med Tetra-teknologien
Tetra-teknologien rummer mange muligheder og er i mange lande udbredt som et effektiviserings- og sikkerhedsfremmende kommunikationssystem i forskellige sektorer. I mange lande bliver Tetra baseret kommunikationsteknologi anvendt i beredskaber, bus-, metro- og jernbanedrift, vagt-, sikkerheds- og forsyningssektoren, forsvaret og lufthavne.

I Danmark leverer Dansk Beredskabskommunikation Tetra terminaler til brug for offentlig transport og service. DSB S-tog A/S og Movia, som står for en stor del af den offentlige transport i Hovedstadsområdet, gør således også brug af service og Tetra terminaler leveret af Dansk Beredskabskommunikation. Tetra-teknologien kan med fordel også blive udnyttet til at effektivisere eksempelvis hjemmeplejen og hospitalerne. Konkret kan et Tetra baseret kommunikationssystem sikre en effektiv arbejdsgang for hjemmeplejepersonalet eller hospitalerne ved at koordinere og samkøre data vedrørende patienter/borgere, overvågning og alarmsystemer. Desuden kan hjemmeplejen bruge teknologien til at koordinere borgernes akut opståede hjemmehjælpsbehov med allerede udekørende personale, som kan komme hurtigere ud til borgeren med det akutte behov. SINE sikrer også en forbedring af koordineringen af kommunikationen hos hjemmepleje og andre kommunale- og regionale sektorer ved større hændelser som f.eks. snestorm, orkan, skybrud.

Endelig er Tetra baseret kommunikation oplagt til brug i lufthavne, indkøbscentre og andre steder, hvor mange mennesker er samlet, og hvor sikkerhed, alarm og vagtfunktioner derfor har en høj prioritet.

Effektiv kommunikation i Stockholms offentlige transportsystem
Blandt brugerne af Motorolas Tetra teknologi er eksempelvis hele transportinfrastrukturen i Stockholm. I forbindelse med moderniseringen af det offentlige transport, som bliver brugt af 70 % af Stockholms indbyggere, er Tetra baseret kommunikationsudstyr blevet taget i brug. Det har sikret en koordineret, sikker og effektiv kommunikation mellem de forskellige transportsystemer og informationssystem til passagerer.

Højt informations- og sikkerhedsniveau i Barcelona Lufthavn
Også Spaniens anden største lufthavn, Barcelona Airport, har implementeret Motorolas Tetra baserede kommunikationssystem for at opnå en effektiv kommunikation til passagerer samt ansatte og ikke mindst for at sikre en optimal kommunikationssystem i tilfælde af kriser.

    Indhold:

  • Artikler
  • Om DBK
  • Organisation
  • Terminaler
  • Tetra
  • SINE
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Brugertilfredshedsundersøgelse

    Søg:

logo

Dansk Beredskabskommunikation A/S
Sydvestvej 21
2600 Glostrup
Danmark

Telefon: 70 116 112
Telefax: 43 488 148
E-mail: info@dbkas.dk
Internet: www.dbkas.dk