daen
Radiosystemet skaber også glæde blandt arrangørerne af festlige begivenheder som eksempelvis Sjælsø Rundt...

Sikkerhedsnettet bruges ikke kun til katastrofer

Det danske beredskabs nye, fælles, digitale radiokommunikationssystem, SINE-nettet, bruges ikke kun i forbindelse med ulykker, brande eller præsidentbesøg. Radiosystemet skaber også glæde blandt arrangørerne af festlige begivenheder som eksempelvis Sjælsø Rundt.

Når over 7.000 cyklister slippes af sted på tre forskellige ruter, kræver det en masse hjemmeværnsfolk med stabil radiokontakt til hinanden for at holde styr på tropperne. Da Sjælsø Rundt blev skudt i gang i juni, stod 90 mand klar fra politihjemmeværnskompagni Gentofte – Lyngby. Og de var i år for første gang udstyret med SINE-nettets Tetra-radioer til at holde kontakt med hinanden.

Ifølge kompagnichefen for politihjemmeværnskompagniet, Uffe Steiness, var det en stor succes at bruge SINE-nettet. Både dækningen og lydkvaliteten var ifølge kompagnichefen bedre end forventet.

Hos Dansk Beredskabskommunikation er man glad for, at sikkerhedsnettet også gør gavn under mindre dramatiske begivenheder.

Skriv kommentar