daen
DBK ydede en ekstra indsats for at sikre problemfri kommunikation, mens stormen Bodil rasede hen over landet...

SINE sikrer kommunikationen når stormen raser

Stormvarsel fra DMI sætter ikke kun landets beredskaber på overarbejde – også DBK ydede en ekstra indsats for at sikre problemfri kommunikation, mens stormen Bodil rasede hen over landet.
Der var kaldt ekstra mandskab ind til at overvåge SINE nettet, da DMI varslede storm den 5. december, og det var et klogt træk. DBKs Helpdesk kunne nemlig berette om langt flere opkald på nettet end på en normal dag, og statistikkerne viser, at antallet af opkald foretaget med beredskabernes SINE-radioer flyttede sig fra region til region i takt med at stormen bevægede sig hen over landet. Det højeste antal opkald i timen var mellem kl. 19.00 og 20.00, hvor der blev registreret 8143 opkald på landsplan.

Væltede træer, oversvømmelser og nedfaldne tagsten var ikke de eneste problemer stormen førte med sig. For DBK betød en knækket antenne at et serviceteam blev kaldt ud for at reparere skaderne. En del af SINE-nettet blev også ramt af strømafbrydelse, men takket være det velfungerende nødstrøms system havde det ingen betydning for SINE brugerne.

Dansk Beredskabskommunikation overvåger nettet 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Derudover er et serviceteam klar til at rykke ud alle døgnets timer, hvis der opstår udfordringer.